Skip to main content
Den Spirituelle Brevkasse

Den Spirituelle Brevkasse

By Den Spirituelle Brevkasse

En brevkassepodcast til spirituelle, som vil skabe - alt fra projekter til en business. Og som ved, at selvudvikling er svaret. Tryk på Instagram-ikonet i øverste højre hjørne, følg os - og stil os meget gerne spørgsmål i indbakken 💌 Bag podcasten står Anne Revsbæk & Katrine Vendelbo. Pst! Du kan også finde os hver især på Instagram under @annerevsbaekcom og @aabne_ojne ✨
Currently playing episode

Afsnit 6 - Hvordan holder jeg gejsten oppe, når der ikke er salg i min business?

Den Spirituelle BrevkasseMay 07, 2024

00:00
01:10:33
Afsnit 6 - Hvordan holder jeg gejsten oppe, når der ikke er salg i min business?

Afsnit 6 - Hvordan holder jeg gejsten oppe, når der ikke er salg i min business?

Godt nytår, kære lyttere ❤️
Vi er endelig tilbage med et nyt afsnit efter en lidt længere pause. Og den her gang tager vi fat på et businessrelateret emne, som der er riiiiigtig meget at sige om. Særligt Anne har meget erfaring på området. Emnet er SALG 💸
Vi svarer på spørgsmålet: "Hvordan holder I gejsten oppe og sælger videre, når tvivlen fylder, fordi der ikke bliver solgt noget?"
Afsnittet er både til dig, som har en business, har planer om at ha' en business - eller har et projekt, som du ønsker at sælge. Og som for alt i verden ikke vil ende som en "Sælger Helge"-type 🥴
Vi er spændte på at høre, hvordan vores ord lander hos dig. Del det endelig med os - det vil vi elske. Og stil os også meget gerne spørgsmål i indbakken 💌
Tak, fordi du er her. Vi elsker, at du vil lytte med 🥰
Værter: Anne Revsbæk og Katrine Vendelbo

May 07, 202401:10:33
Afsnit 5 - Hvordan kombinerer jeg et job med min business?

Afsnit 5 - Hvordan kombinerer jeg et job med min business?

I podcastens femte afsnit punkterer vi det klassiske Løvens Hule-citat: "Du skal bruge 100 procent af din tid i din virksomhed - ellers er du ikke dedikeret nok" (indsæt selv frygtsom emoji) 🥴 
For den tror vi simpelthen ikke på. Faktisk er vi begge af den overbevisning, at det kan være både bæredygtigt og selvkærligt at starte sin business op, mens du har et job ved siden af - enten deltid eller fuldtid. 
På den måde undgår du at lægge en masse pres på din business - på din baby ❤️
Vi besvarer det her spørgsmål fra en kær lytter:
"Jeg vil gerne være selvstændig. Men der skal betales regninger, og det skal være rart at leve. Så jeg har et fuldtidsjob, der forhåbentlig kan blive til et deltidsjob i det nye år. Hvad er jeres tips til at få det bedste ud af sit 8-16-job eller deltidsjob, samtidig med at jeg udfolder min spiritualitet og evt. virksomhed ved siden af? Og hvordan passer jeg på mig selv i processen? "
Og så deler Anne hendes erfaring med at "lægge hånden på kogepladen" og starte sin business uden at ha' et job ved siden af. Mens Katrine fortæller lidt om hendes nuværende søgen efter et deltidsjob.
Følg med på Instagram @den_spirituelle_brevkasse og stil os endelig spørgsmål i indbakken. Dét vil vi elske, hvis du gør ❤️
Værter: Anne Revsbæk og Katrine Vendelbo

May 07, 202401:08:55
Afsnit 4 - Hvordan er jeg spirituel i en skeptisk verden?

Afsnit 4 - Hvordan er jeg spirituel i en skeptisk verden?

I podcastens fjerde afsnit tager vi fat på et - for os begge - sårbart emne: Hvordan er jeg spirituel i en skeptisk verden? 
Vi svarer helt konkret på det her superrelevante spørgsmål fra brevkassen 💌
"Hvordan navigerer I det spirituelle med "den virkelige verden" - forklarer I jer, eller styrer I helt udenom? Har I haft oplevelser med nogen, der slet ikke forstår jer og det spirituelle?"
Både Anne og Katrine har været ude for, at alt fra familie til venner har rynket på næsen og gjort grin med det spirituelle. Og av, det gør nas. Men heldigvis er der også kommet noget visdom ud af de erfaringer, vi har gjort os. Og dem deler vi nu med dig - tak, fordi du lytter med 🥰
Følg med på Instagram @den_spirituelle_brevkasse og stil os endelig spørgsmål i indbakken. Dét vil vi elske, hvis du gør ❤️
Værter: Anne Revsbæk og Katrine Vendelbo

May 07, 202458:51
Afsnit 3 - Skal egoet dø, så jeg kan lade intuitionen guide mig?

Afsnit 3 - Skal egoet dø, så jeg kan lade intuitionen guide mig?

I podcastens tredje afsnit dykker vi ned i et superspændende spirituelt emne. Nemlig forskellen mellem ego og intuition (også kaldet sjæl eller højere selv). For vi er alle udstyret med både et ego - og en intuition. Og de har liiiiiidt forskellige agendaer, kan vi vist roligt sige 😅
Til dig, der måske liiiige er begyndt at stikke tåen ned i det spirituelle hav, kommer vi først med en forklaring på, hvad egoet og intuitionen er for en størrelse.
Pst! Det er blandt andet dit ego, som forsøger at holde dig tryg og i din komfortzone, mens din intuition/sjæl/højere selv kærligt forsøger at guide dig derhen, hvor det er mest udviklende for dig at være.
Efter en masse konkrete eksempler fra vores eget levede liv, besvarer vi til slut et skønt spørgsmål fra brevkassen 💌
"Er egoet så slemt, som vi altid får det til at lyde? Altså er det virkelig en modstander, der bare skal slås ud, så vi kan gå den vej, intuitionen/sjælen guider os?"
Følg med på Instagram @den_spirituelle_brevkasse og stil os endelig spørgsmål i indbakken. Dét vil vi elske, hvis du gør ❤️
Værter: Anne Revsbæk og Katrine Vendelbo

May 07, 202401:00:59
Afsnit 2 - Hvad skal jeg være selvstændig med?

Afsnit 2 - Hvad skal jeg være selvstændig med?

I podcastens andet afsnit bevæger vi os ét skridt længere ind i 'selvstændig business'-land. Den her gang snakker vi om ydelser - altså hvordan du kan finde frem til, hvilke ydelser du skal tilbyde i din business 🌟
Vi har nemlig fået det her skønne spørgsmål fra en lytter:
"Hvordan finder jeg ro i, at jeg ikke ved, hvad jeg skal være selvstændig med (hvis jeg overhovedet skal være det igen). Mit ego/hjerne forsøger at regne det ud, men jeg ved jo godt, at det kommer, når/hvis det kommer. Men utålmodigheden er der alligevel."
Anne fortæller, hvordan hendes ydelser har ændret sig meget gennem tiden. Fra at tilbyde et produkt, som var baseret på teori, empiri og statistik - og til at skabe produkter, som i dag er båret af hendes knivskarpe intuition 🔮
Og Katrine slår et slag for, at dine ydelser skal komme fra hjertet af - ikke fra, hvad samfundet og dine omgivelser forventer.
Følg med på Instagram @den_spirituelle_brevkasse og stil os endelig spørgsmål i indbakken. Dét vil vi elske, hvis du gør ❤️
Værter: Anne Revsbæk og Katrine Vendelbo

May 07, 202401:03:44
Afsnit 1 - Hvornår skal jeg springe ud som selvstændig?

Afsnit 1 - Hvornår skal jeg springe ud som selvstændig?

I podcastens første afsnit dykker vi ned i et spændende spørgsmål fra brevkassen 💌
"Jeg vil gerne starte selvstændigt, men min hjerne finder på allemulige benspænd. Så hvornår er det rette tidspunkt at sige mit (dårlige) job op og springe ud i det?"
Inden vi kommer med vores bedste råd til den kære lytter, deler vi vores egne personlige erfaringer med at starte en selvstændig business. Hvor Katrine selv er i overvejelses- og opstartfasen, har Anne haft en business i fire år.
Følg med på Instagram @den_spirituelle_brevkasse og stil os endelig spørgsmål i indbakken. Dét vil vi elske, hvis du gør ❤️
Værter: Anne Revsbæk og Katrine Vendelbo

May 07, 202401:03:13
Afsnit 0 - Hvem er vi?

Afsnit 0 - Hvem er vi?

Hej derude, kære lyttere. Velkommen til Den Spirituelle Brevkasse 🔮
Vi hedder Anne Revsbæk og Katrine Vendelbo, og sammen har vi startet denne brevkassepodcast, fordi vi begge er optaget af de tre s'er: Spiritualitet, selvudvikling og skaberglæde. Og begge elsker vi at svare på spørgsmål og se dybt ind i andre mennesker 👁
I den her episode af podcasten kan I blive lidt klogere på os. Hvad er vores indgang ind i det spirituelle, hvordan har vi lært hinanden at kende - og lidt om vores fælles passion for systemer som astrologi og Human Design. Vi afslører også vores tre største horoskopplaceringer (sol, måne og ascendant), og vi åbner lidt op for vores Human Design ✨
Følg med på Instagram @den_spirituelle_brevkasse og stil os meget gerne spørgsmål i indbakken. Når du stiller spørgsmålet, vil vi elske, hvis du også deler lidt om dit horoskop og Human Design, så vi kan lære dig bedre at kende ❤️

May 07, 202455:15